Workshop – endelig

Det er fantastisk at kunne planlægge workshops uden at skulle tage hensyn til afstandskrav, udluftning osv

Det gør det meget lettere at komme til sagen.

Og hvad er sagen da?

Jo, sagen er den, at vi kan blive bedre til at reparere vores tøj. Hvis vi bare bruger vores tøj en enkelt sæson mere, viser det sig i CO2 regnskabet.

Først skal der være en gulerod. Den kommer lige her:

Du får repareret dit tøj, uden at du skal løfte en finger.

Hvis du synes det lyder for godt til at være sandt, synes jeg du skal kigge forbi min hjemmeside bystruwe.dk

Min favorit reparation er jeans. Det bliver så fint, når trådene blander sig sammen og reparationen bliver næsten usynlig.

Det bliver faktisk altid godt.

Hug en hæl og klip en tå

Tynde materialer kan godt være en udfordring. Ofte må jeg tage et valg om det kan fikses pænt nok, eller om det skal ændres til fx en bluse med korte ærmer. Du bliver naturligvis taget med på råd, inden jeg ændrer noget.

Det fine ved jeansreparationen er også at denim, som de er syet af, ofte er fremstillet med brug af masser af kemikalier, vand osv. Jo længere de holder, jo mindre impact får de i deres levetid.

Tråd og tøj

Slå to fluer med et smæk. Få en hyggelig workshop med dine kollegaer og få repareret dit tøj. Du skal bare tage tøjet med, så kigger jeg på det mens i passer jeres.

Giv jer selv noget at være sammen om. Gør tøjreparationer til en del af garderoben. I har vaskemaskiner, strygejern, nogle har tørretumbler, og nu har alle også mulighed for endeligt at få repareret tøj på en workshop.

Tilmeld dig for at modtage nyheder og tilbud. Du kan altid melde fra igen.

* indicates required