Jeans får liv

Tips til at reparere jeans

Hvordan kommer du i gang med at reparere dit tøj? Kræver det et syværksted? en skrædderuddannelse? eller har du brug for inspiration til, hvad du selv kan fikse?

Processing…
Success! You're on the list.

Det meste kan fikses – en flænge, en søm der er gået op, hul på bukserne. Du behøver hverken en uddannelse eller et syværksted for at reparere tøj, når det enten bliver slidt, eller du er uheldig, og det går i stykker.

Hos Norneriet får du råd og tips til udstyr og tilbehør, der kan gøre det lettere for dig at komme godt fra start med reparationer. Når du har rammerne på plads er det bare om at få repareret noget tøj! Du finder både generelle sytips til reparationer og ser detaljeret beskrivelse af bestemte reparationer. Du vælger selv hvor specifikt det skal være.

Tip

Det skal du bruge for at komme i gang:

Nål

Tråd

Saks

Symaskine

Strygejern

En plan

2 dele du skal have styr på.

Hvad du har af syudstyr og hvad du gerne vil.

Har du brug for at starte helt forfra med at anskaffe nål, tråd og saks? Har du et syhjørne indrettet med symaskine, strygejern og hvad der ellers skal til?

Har du en ide om, hvad det er du vil reparere og hvordan det skal se ud, når du er færdig? Det kan være, du har en hylde i skabet eller en pose med tøj til reparation. Fx jeans med hul på knæ eller slid på indersiden af lårene. Eller en bluse med hul på ærmet.

Det kan være tyndt skjortestof eller kraftig denim.

Du har sandsynligvis et billede i dit hovede af, hvordan tøjet så ud inden, der gik hul på. Forestil dig, om det er sådan, det skal se ud igen, eller om du vil kunne se reparationen? Kan du fornemme, hvordan det er at have tøjet på? måske er det den blødeste af dine bluser, eller de bukser du har brugt mest, fordi de føles godt uanset, om det er varmt eller koldt,

Nu begynder du at have en ide om, hvad det er der skal ske. Om det er en synlig eller en usynlig reparation. Om det skal være en mærkbar syning og om den skal springe i øjnene.

Herfra er det lettere at beslutte, om du skal have fat i en symaskine, eller om det kan klares med nål tråd og tålmodighed.

Inden du går rigtig i gang, er det en god ide at lægge en plan for, hvad det er du vil have ud af reparationen.

Tip

Læg en plan

Er det en reparation, der bare skal lappe tøjet sammen lige meget hvordan det ser ud? skal det være en omhyggelig pæn reparation, som ingen lægger mærke til?

Læg tøjet ud på et bord med godt lys og kig på det. Er det ligetil eller er det lidt mere krævende. Skal du have “reservedele” lynlås, knap, tråd i en bestemt farve, understof til at stive det af? er det rent?

Er det en reparation, som kræver symaskine? ekstra bordplads?

Hvis du har plads til det, er det en god ide at bruge et bord kun til sytøjet, mens du arbejder. Det giver bedre arbejdsplads og du kan bedre komme til at flytte stoffet rundt, mens du syr.

Hvad er det for et materiale, du skal reparere?

Er det tyndt og flagrende? eller kraftig denim fx jeans?

Dit valg af metode afhænger af flere ting, hvor synlig må reparationen være? Skal det holde til stor belastning. Der er forskel på både sytrådens tykkelse og hvad den er fremstillet af.

Tip

Valg af sytråd

Du kan fx vælge mellem silke – polyester – bomuld i forskellige kvaliteter og tykkelser. De findes også i forskellige prislejer. Det kan godt betale sig at købe god sytråd – og det kan godt svare sig at bruge lidt tid på at vælge den rigtige farve /nuance for at få et pænt resultat.

Hvis du er i tvivl, kan Universaltråd være et fint valg. Den kan klare det meste, er nem at have med at gøre og findes i mange farver.

Valget er dit.

“Usynlig” reparation af jeans

Reparation af hul på knæ på et par næsten nye bukser

Sådan gør du

Når du har et hul på et par jeans ,får du her vejledning til en måde at få lappet hullet på, så det næsten ikke kan ses. Følg med skridt for skridt.

Til denne type reparation skal du bruge en symaskine, der er sat op med en jeansnål. Sørg for at bukserne er rene og tørre.

Brug lidt tid på at vælge den rigtige nuance sytråd. Denim er en blanding af flere farver. Måske skal du have to farver for at få det rigtige match og skifte mellem dem undervejs.

Læg bukserne fladt. For at kunne komme ordentligt til kan du åbne sidesømmen, så du kan folde buksebenet fladt ud.

Først syr du et par gange henover hullet, for at holde styr på trevlerne.

Så syr du frem og tilbage henover hullet på langs så syningen følger de blå tråde i stoffet. Når dine stikninger ligger række på række, dækker de langsomt hullet. På den måde genskaber de stoffet.

Close-up viser de blå syninger som lidt mørkere blå. Du stopper selv, når du synes, det ser ud, som du gerne vil have.

Når du er tilfreds med lapningen af hullet, skal du have samlet benet og syet sømmen igen.

Klip omhyggeligt trådender og evt rester af flosset tråd af.

Nu mangler du bare at stryge bukserne. Så er dine bukser klar igen

Tip

De billige jeans kan også repareres

Usynlig reparation af jeans

Denne her reparation er lavet på et par meget slidte strech jeans. Udover selve hullet var stoffet tyndslidt og skrøbeligt.

Reparationen kunne laves uden at sprætte sømme op. Det eneste der er gjort, er syninger på langs af stoffet. Det er især vigtigt med trådretning for at holde stoffet elastisk.

Det er let at se syningerne på dette par bukser. Usynlige blev de ikke. Jeg lover de ikke revner lige med det samme.

Bliv bedre til at sy

Meld dig til og modtag nyheder om hvornår du kan komme på kursus i at reparere jeans.

Så hvad nu? har du fået inspiration til at reparere bukser, men er stadig i tvivl om hvordan du kommer i gang?

Tilmeld dig for at modtage nyheder og tilbud. Du kan altid melde fra igen.

* indicates required

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading